... er vel overstået og knap 80 unge mennesker blev sendt unge og smukke til fest. Unge mennesker som det har været et privilegium at dele hverdage med og som det var en gave at være med til at fejre de sidste weekender. Fra kirken skal lyde stor tak for 4 dejlige gudstjenester, for glade familier og for alvor og nærvær ifm konfirmationerne.

Nu er så kirketiden uden konfirmander. Vi kommer til at savne fnisene under prædiken, vi kommer til at savne livet i menighedshuset tirsdag og onsdag, vi kommer til at savne jer. For tiden efter konfirmander er altid en stille tid. En lang sommer, hvor kirkens ro bliver ekstra tydelig i sommervarmen. Her inde er stille, her er svalt, her er plads til mennesker som leder efter ånd, ligesom konfirmanderne gjorde det en hel sæson. Og måske fandt en bid af deres egen ånd undervejs?

Sommeren i kirken bærer sin egen skønhed. Vi der færdes her elsker den måde lyset falder ind ad ruderne, vi elsker at se små støvfnug danse og vi elsker sommerens blanding af højtider - Kristi Himmelfart og Pinsen - og den lange trinitatistid som starter i maj og først ender op mod advent. Sommeren dufter af syrener også i kirken, sommeren løfter sangen til blå himle og sommeren sender os missende ud af gudstjenestedøren søndag formiddag til solstråler og sommerregn. Det smukke i kirken bliver ekstra smukt om sommeren, ligesom vinterens mørke fortrænges ekstra eftertryggeligt i adventstiden.

For alt er cyklisk i menneskers liv, rundt og rundt går livet. Jul, påske og pinse, sommer, vinter, vår. Og heldigvis kan vi se frem til nye konfirmander, nye fnis og ny livlighed når vi allerede i juni indskriver det kommende års smukke, unge mennesker.

Tak til jer der kom og så - kom snart igen - og velkommen til jer, der næsten har løftet foden og taget første skridt ind i kirken.

*CKT