Folkekirken – hvis du skulle være i tvivl…
Sådan skrev en af mine kolleger på Facebook, som gensvar til
Ateistisk forenings udmeldelseskampagne. Og ved nærmere eftertanke er
’sloganet’ ganske godt. For selvom jeg først læste og misforstod, at han mente
’Folkekirken’ frem for andre kirker, mens det han naturligvis mente var
’Folkekirken – også når du bærer på troens tvivl i dit indre’, ja så er der god
kraft i ordene. For kirken leverer netop ikke færdig-støbte endsige letkøbte
livssvar, men derimod fortsat gods til tænkning, afklaring, afgørelse og ikke
mindst samtale. Det vil enhver, der beskæftiger sig med kirkeligt stof vide,
ligesom kirkegængere vil kende til, at også gudstjenesten giver plads til
medtænkning, eftertanke og af og til en livsrystende tvivl.
For hvordan er det lige, med ham Gud. Heller hende. Og
hvordan forstår vi mennesket. Og hvad er i det hele taget meningen; med Gud og
mennesket og livet i særdeleshed. Heller ikke det, gives faste svar på. Og
derfor er tvivlen ikke et sygdomstegn, eller en usund vaklen i troen, men
derimod en forudsætning, fordi tvivl og forundring går hånd i hånd. Det er
tvivl, der får os til at stille spørgsmål, og det er tvivl, som leder efter
mening. Og som der står et sted i bibelen; den, der søger, skal finde.
Men først må vi søge. Det er det, tvivlen leder os til. At søge og undersøge,
at tænke og fundere. Og ikke mindst fordybe os! For hvor et hastigt liv kan
leves uden tvivlens nådegave, men i stedet blot på overfladens japperi, ja så
vil det menneske, der tager sig tiden til at tænke stort om livet også få dybe
tanker og høje forventninger.
Så tvivlen skal man ikke sådan skele skævt til. Tvivlen skal
man lytte til – for den er tvilling til troen. Gennem livet vipper vi op og
ned; faste i troen, bævende i tvivlen. Kirken giver plads til begge, fordi den
vover sig ud på dybt vand – som disciplen Peter, der kaldes ud af båden, ud på
søens overflade, for dér at se om troen kan bære.
Tør du tage mod den håndsrækning, kirken giver? Tør du
afprøve dine livssvar? Tør du udfordre dig selv? Ja så bliv i folkekirken. Kom
i folkekirken. Invester tid og tænkning – når du er i folkekirken. Fordi vi nu
forstår at følgende er et adelsmærke;
Folkekirken – hvis du skulle være i tvivl…

/CKT