Torsdag d. 5. marts 2020, kl. 19:00

Kom og lad dig opløfte af musik og fortælling, når fløjtenist Tine Karlshøj-Andersen og Pianist Andreas Flensted-Jensen byder til forårskoncert.

Koncerten består af klassiske værker for fløjte og klaver, fællessange, historier, digte og sjove anekdoter. Vi kommer blandt andet til at høre om musikken, om komponisterne og om andre historier der knytter sig til det vi hører. Tine kommer med bud på, hvad man kan lægge mærke til i musikken, og forsøger at pirre tilhørernes indlevelseslyst og nysgerrighed for musikken.

 Koncertens musikstykker byder på flere hyldester til foråret og årstidens særlige lette sindsstemning. Til forårsforelskelser og til frihedsfornemmelser. Repertoiret består af livsbekræftende, ungdommeligt sprudlende værker kombineret med tid til eftertanke om hvad frihed også er. Frihed til at være den man er, tænke det man vil, elske den man vil og til bare at være og leve.

 Sammen skal vi synge nogle af de smukkeste forårssange. Flere af dem trækker også tydelige tråde til kampen for og følelsen af frihed. Det er meningsfuld poesi, smukke melodier og vigtige, evigt gyldige budskaber. Gratis entré.

Sted
Kirken, Holtets Plads, 4500 Nykøbing Sjælland, Danmark
Pris
gratis